Oplevelser fra mine patienter
“Betina har været en helt uvurderlig støtte i mit forløb fra en fuld ansigtslammelse.
Udover at Betina er helt utrolig dygtig til at behandle og instruere i træning, så er hun varm og empatisk. Hun har hjulpet mig med at finde både vej i sundhedssystemet og at tro på, at jeg nok skulle komme til at se nogenlunde normal ud igen.
Uden hende havde jeg ikke været det samme sted i dag – hverken fysisk eller mentalt. Jeg vil anbefale hende til alle, der bliver ramt af en ansigtslammelse.”
“Bettina, en stor taknemmelighed over dit omsorgsfulde følgeskab med os over de tørre, udpinte jordområder, som mange af vore andre følgeres tankesæt kan sammenlignes med.
Dine lyse tanker er enestående og af stor betydning for os. Min mand spiser og drikker nu uden problemer, og somme tider glemmer vi, at en plasticslange havde opholdssted i den øverste halvdel af hans krop i næsten 2 år. Det sker endog, at nogle af de fagpersoner, som gloede vantro på os, da vi troede, at slangen måtte være midlertidig, nu fedter sig ind og roser vore indsats – helt ude af trit med deres tidligere bemærkninger som ’nej, det vil ikke kunne lade sig gøre’ eller ’ja, man har da lov at håbe’.
Og vi ikke alene håbede, men med din uvurderlige støtte kæmpede vi os frem over ukendt land, hvor ’’sprængstof’ og ’miner’ dukkede op mellem ’godgørende’ ansigter i deres falske empati. 2 gange prøvede vi at undvære sonden, og den vendte tilbage – forhåbentlig er 3. gang lykkens gang.
Bettina – hvis der i universet skulle findes et sted, hvor gode intentioner, glæde og hjertelighed ligger gemt til trange tider, vil vi prøve at hente en stor portion ned, så der er til både dig og os. Vi har kun mødt få, der som du kan hente solen ud af regntunge skyer, så selv fuglene begynder at synge.
Vore kærligste hilsener til dig, Bettina, i stor taknemmelighed.”
“For 1½ år siden blev jeg opereret for modermærkekræft lige under kæben.
Ved operationen blev en af mine ansigtsnerver påvirket (kendt risiko). Som konsekvens blev min mund skæv, jeg fik mundbid, maden samlede sig i den ene kind og jeg kunne ikke bide over et æble.
Efter en del undersøgelser blev konklusionen, at det måtte jeg leve med – måske ville det blive bedre over tid.
Heldigvis havde min kones veninde via kollegaer hørt om Bettina og hendes behandling med elektrisk stimulering og træning af muskler/nerver.
Jeg begyndte behandlinger hos Bettina, som også gav mig specifikke øvelser til at træne mig i at genfinde de påvirkede muskler i ansigtet.
I dag, efter 9 behandlinger med elektrisk stimulering, kan jeg igen bide over et æble, har ikke mundbid og kun en lille mundskævhed kan ses, når jeg er taler eller er træt.
Kæmpe tak til Bettina – det er helt fantastik, hvad du har udrettet.
Bedste anbefalinger herfra.”
“Helle har været utrolig glad for det intensive forløb hos dig.
Hun har oplevet at sige farvel til fortykning i hendes drikkevarer (dysfagi diæt) og hun nyder at kunne drikke et glas koldt vand.
Så kan klart anbefale den behandling som du giver og hele vejen igennem på den handicappedes præmisser.
Og kan oplyse, at Helle Kristensen, afdelingssygeplejerske på plejecentret hvor helle bor, også har været overrasket over indsatsen, og hvad du har gjort for min Helle.
Hilsen fra Stig Hjermind
(Helles ægtefælle)”
“Jeg har modtaget behandling siden juli 2025 af Bettina i forbindelse med en blodprop i hjernen, hvor jeg har mange udfordringer med bl.a. synkebesvær og højresidet lammelse.
Fra første møde følte jeg mig set og hørt. Bettina er ikke kun fagligt dygtig, men også en positiv og smilende person og utrolig god til at motivere og afprøve muligheder for bl.a. at kunne spise med højre.
Takket være Bettinas hjælp har jeg genvundet at drikke uden fortykning.
Vi træner stadig mundstimulering så jeg kan blive bedre i min synkefunktion.
Jeg kan varmt anbefale Bettina til alle, der har brug for en faglig kompetent, omsorgsfuld og positiv ergoterapeut.”
“Efter senfølger fra en svær ansigtslammelse (Bells parese), hvor især musklerne omkring øjet trak sig sammen, har jeg været meget rådvild omkring, hvilke muligheder jeg havde for lindring og træning.
Jeg har fik flere og flere spændinger i ansigtet og hovedpine, og blev henvist til selv at finde ud af, hvad jeg kunne gøre ved det, på internettet.
Hos Betina fik helt jeg specifik instruktion i, hvordan jeg kan arbejde med at afmønstre sammentrækningerne, og ikke mindst hvordan jeg kan afspænde de forskellige muskelgrupper.
Det har givet stor lindring, og også en plan for, hvordan jeg kan komme videre.
Det er en stor lettelse, og jeg er meget optimistisk omkring det videre forløb.”
“Jeg vil gerne benytte muligheden for at sige dig en stor tak for den rejse du har taget sammen med mig.
Det har været trygt, lærerigt, givet mig glæde og optimisme. Du er meget empatisk, oprigtig og virkelig dygtig til dit erhverv.
Du har gjort en kæmpe forskel for mig.
Tak for dig.”

